Bygningen

På den sidste halvdel af den gamle kryolitgrund på Strandboulevarden har Harald Simonsens Ejendomskontor opført bebyggelsen Charlottehaven.
 
Harald Simonsens Ejendomskontor har bygget godt og tidssvarende boligbyggeri gennem mere end 70 år og boligkomplekser som Hostrups Have, Axel Møllers Have og Lindevangsgården på Frederiksberg og Svanemøllegården, Ulfsgården og Ringkøbinggården på Østerbro og i nyere tid ejendommen Allerød Have i Allerød og ABC Huset på Frederiksberg Allé, er alle byggerier, der taler for sig selv.
 
Harald Simonsens Ejendomskontor har desuden i de sidste 25 år beskæftiget sig med boligbyggeri i udlandet, og har en lang både national og international tradition indenfor byggeri. Charlottehaven er inspireret af det bedste af disse påvirkninger og erfaringer, og fremtræder i sin helhed som et godt tidssvarende boligbyggeri, der passer til dansk tradition og smag.
 
I haveanlægget mod Tietgens Have er bygget et center, ligesom det findes i London og New York. Centret indeholder hotellejligheder, cafe/restaurant, konference/selskabslokaler og et fitness center med swimmingpool og squashbane. Centret drives af Charlottehaven A/S. Charlottehavens center kan kontaktes via hjemmesiden www.charlottehaven.com . I Centret er tillige en børnehave, der drives af Københavns Kommune.